Fredericia Garnisons Idrætsforening har ikke altid været lige aktiv og heller ikke altid i Fredericia. I 2 år, nemlig fra 1943-1945 under den tyske besættelse af Danmark, blev soldaterne i Fredericia flyttet til Kerteminde, og her flyttede idrætsforeningen naturligvis med. Dog var der i perioden stort set ingen aktiviteter.

Det var først med Kaptajnløjtnant A. Lohman- Kragh's brev til DMI 8. maj 1946, hvori han meddelte at nu "genopstod" FGI, og at der atter kom gang i idrætten. Herefter gik det fremad  både med medlemmer og med antallet af idrætsgrene. I 1974 ændrede foreningen forkortelsen fra FGI til FAGI. Om det var navneskiftet der gjorde det vides ikke, men det ene flotte resultat efter det andet kom i hus. Det var især i hånd- og fodbold det startede.

Charlotte Flor blev verdensmester i militær 5-kamp i 1993 og siden kom andre idrætsgrene med, hvilket i høj grad  skyldtes de mange kvindelige konstabler, der fra starten af firserne kom til garnisonen. Det vel nok flotteste resultat for FAGI, var da damelandsholdet i militær 5-kamp blev verdensmestre i 1993. Tre af de fire på holdet (Charlotte Flor, Heidi Olsen ( idag Sørensen) og Mona I. Madsen (idag Foged Hansen) var fra FAGI. Det var her at Charlotte samtidig blev individuelt verdensmester.

Af andre højdepunkter for foreningen skal nævnes at FAGI  i 1979, 1989 og 2000 blev kåret til årets idrætsforening i DMI. I 1986, 1989, 1992, 1993 og 1994 var FAGI den mest vindende idrætsforening i DMI og vandt dermed udfordringspokal ALFA til ejendom.

Dansk Militært Idrætsforbunds (DMI) Historie  

Et forbund for alle
Det er Dansk Militært Idrætsforbunds (DMI) mål, at alle ansatte i forsvaret - fra værnepligtige over kontorassistenter til generaler - skal være medlem af en af forbundets idrætsforeninger. Både motionsidrætten med bred appel og eliteidrætten for de få er derfor repræsenteret under DMI store paraply. Forbundet arbejder for at skabe de optimale betingelser for, at idræt fortsat kan være et væsentligt element i det dansk forsvars virksomhedskultur.

Det kraftbetonede og konkurrenceprægede synes at være en naturlig del af en soldaterkultur. På trods af, at den moderne teknologis landvindinger har sendt soldaten om bag computerskærmen - praktisk talt også, når han er i felten -, er stor fysiske formåen stadig en væsentligt forudsætning for at kunne udføre faget. Træning og idræt er derfor en del af soldatens uddannelse og grundlaget for det videre virke. Den frivillige idræt, der udøves i DMIs foreninger, understøtter fint den eksisterende kultur. Idrætten bliver et område, hvor arbejde og fritid kan gå op i en højere enhed.

I sin personalepolitik har forsvaret grebet en af tidens sundhedsbevidste tendens og gjort idrætspolitikken til en del af personalepolitikken. Alle forsvarets ansatte har ret til at dyrke en times idræt om ugen i arbejdstiden. I denne sammenhæng er DMIs foreninger et nyttigt redskab. Her stræber man efter at give alle et idrætstilbud. Værdsat er også den sociale side af idrætten. I en udpræget hierarkisk organisation som forsvaret kan netop idrætten skabe sammenhold på tværs af rang, værn og andre barriere. Det er DMIs ambitiøse vision at kunne bidrage til den enkeltes fysiske, psykiske og sociale udvikling.

DMI - en paraplyorganisation
Under Dansk Militært Idrætsforbund (DMI) dyrkes der 18 forskellige idrætsdiscipliner. DMI er paraplyorganisation for de 50 militære idrætsforeninger, der findes på de mange tjenestesteder ud over hele landet. Godt 20.000 idrætsudøvere er samlet i DMI, der på samme tid et tværgående forbund og et specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund. Som tværgående forbund kan DMI sammenlignes med Dansk Firmaidrætsforbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund. Siden 1950 har DMI været specialforbund for militær femkamp og feltsport - senere også for biathlon orientering. Det indebærer, at DMI har ansvaret for det regelsæt, der gælder disse discipliner. Det er ligeledes DMI, der afholder danmarksmesterskaberne i militær femkamp, feltsport og biathlon orientering.